Veje og Vildveje

Jeg kom ved et eftermiddagsmøde i diskussion med den lidet diskussionslystne Ingemann ang. "veje til værket" og dette i forhold til vores landsdels anden betydelige kunstner Richard Winther. Han mente ikke, at man sådan kunne fare land og rige rundt efter det sidste nye inden for kunsten, men at det måtte komme direkte fra én selv.

Synspunktet er åbenbart uholdbart, for hvad er én selv? Alligevel giver det stof til eftertanke, derfor titlen på årets udstilling: "Veje og Vildveje".

Den overdådigt begavede direktørsøns møde med husmandssønnen fra Lolland på Akademiet:

"Hvad hedder du?"

"Ingemann."

"Ingemann? Det var dog et åndssvagt navn!"

"Jamen, det hedder jeg altså," svarede den stilfærdige Ingemann himmelstormeren.

-

Ingemann besøgte aldrig Richard Winthers hus, og Winther har aldrig udstillet i Ridehuset. Ingemann er til gengæld blevet nærmest fejret år efter år her på stedet, og vi kan kun gætte på, hvad de ville have sagt til dette aktuelle møde.

-

Men udstillingen har også andre seværdigheder. Fordi kunsten er sandhedssøgende, er titlen gældende for hele udstillingen. Det, der måtte være tilbage af dansk udstillingstradition, forsøger vi at holde os ajour med, denne gang med gæster fra Cromisterne, en 90-årig gruppe fra Odsherred, dog med yngre kræfter, samt andre kunstnere, som gentagne gange har været gæster hos os og nærmest er blevet en del af gruppen, bl.a. Palle Rud, Håkan Nyström, Aleksander Kosmala, ægteparret Janko Göttlicher og Corinna Weiner, som har inviteret en kollega med fra Berlin, Frank Supplie.

Vores ærede medlem, Helge Strufe, opdagede på Charlottenborgs udstilling af afgangselever fra kunstakademiet den unge talentfulde Nike Åkerberg fra Malmö, som vi har inviteret med.

En sær udstilling - Det sker så at sige aldrig, at bemærkelsesværdige talenter dukker op hernede, landet syd for Danmark, men denne gang er det alligevel hændt. Keramikeren Lars Dynes, som nok vil blæse hatten af de fleste, har slået sig ned i Nøbbet.

Og ellers maleren Erik Hagens, der med sin person næsten illustrerer udstillingens titel, da han som Winther er en stærk, intellektuel, søgende kunstner.

Hårdt trængt af begivenhedskulturen og andet, og hvad der deraf følger, har vi nu præsteret igennem 7 år på dette vidunderlige sted at hævde et klassisk kunstsyn, sådan praktisk set.

Kunst er grundforskning. Det er sandhedssøgende. I billedkunst, hvor billedet svaret til guldet hos alkymisten, gør det sig gældende, at kunstneren har oplevelsen, beskueren må nøjes med billedet.

Jens Flensted